I en verden, hvor kommunikation spiller en stadig større rolle, står vi over for udfordringer i form af kunstig intelligens og fake news. Tilliden er under pres, og det bliver vigtigere end nogensinde før, at vi forundrer os, inden vi forandrer os – og vigtigere endnu – forbedrer os. For ofte er der desværre ikke plads til tvivlen.
Jeg havde gennem længere tid haft dårlig samvittighed overfor min søn. Han havde lånt mig bogen ”Factfullnes” af Hans Rosling og opfordret mig til at læse den. Det ville jeg gerne, men det går jo, som det går. Det er ikke altid at ønske og intention bliver fulgt op af handling. Derfor havde jeg den med i kufferten på årets tidlige ferietur. Og jeg er glad for, at jeg endelig fik den læst. For selv om bogen efterhånden har et par år på bagen, så er den topaktuel. Ikke nødvendigvis på alle tallene, men mere som en tankegang. En måde at se og gå til verden på.
Gode pointer
Hvis du nu heller ikke har fået læst Factfulness, så kan jeg opsummere nogle af de gode og vigtige pointer fra Rosling. Jeg vælger her bare at skrive Rosling, for der er hele 3 forfattere med navnet Rosling på bogen. Det skyldes ikke mindst at familien gjorde bogen helt færdig efter Hans Roslings alt for tidlige død.
Verden er bedre, end vi tror
Rosling påpeger, at vores opfattelse af verden er præget af negative stereotyper og mediefokus på katastrofer. Vi tror, at verden er helt til rotterne, mens der faktisk er sket en stor fremgang inden for sundhed, levestandard og bekæmpelse af fattigdom. Så opfordringerne fra Rosling er blandt andre:
Brug data og fakta
I bogen opfordrer og fremhæver Rosling vigtigheden af at basere vores opfattelse af verden på pålidelige data og fakta frem for følelser og intuition. Tro ikke, du ved, hvordan verden er. Undersøg det.
Nu ikke så sortsynet
Vi har en tendens til at overvurdere negative udviklinger og undervurdere fremskridt. Rosling opfordrer os til at være mere realistiske og anerkende de positive forandringer.
Anerkend, at det er bøvlet
Verden er kompleks, og vi bør undgå at falde for enkle narrativer og generaliseringer. Du kender det selv. Hvor ofte har du ikke hørt nogen sige ”Kan vi ikke bare…” om noget, der er mere end almindeligt svært. Rosling opfordrer til nuanceret tænkning og en forståelse af, at virkeligheden sjældent er sort-hvid.
Vær åben for forandring
Som videnskabsmand og forsker understreger Rosling vigtigheden af at være åben for nye oplysninger, ændre vores synspunkter og justere vores overbevisninger i lyset af nye data og viden. Nemt at sige, svært at gøre.
Særligt det sidste med at være åben overfor at justere vores verdensbillede er virkelig en interessant pointe. I bogen skriver han: “Det er ikke, hvad du ikke ved, der får dig til at lave fejl. Det er, hvad du er sikker på, der ikke er sandt.” Ved at forundre os og være villige til at se verden med friske øjne kan vi undgå fejlinformation og træffe bedre beslutninger.
Som jeg lå der og tyggede mig gennem de interessant pointer, kom jeg til at tænke på, at Rosling på mange måder deler tankegods med en af mine guruer ift. tankegange og leverandør af indsigter – Adam Grant.
Adam Grant er en amerikansk forfatter, organisatorisk psykolog og professor ved Wharton School på University of Pennsylvania. Han er en af de førende tænkere inden for lederskab, arbejdsmotivation og organisationskultur.
Er du en Giver, Matcher eller Taker?
“Give and Take” er en af hans mest kendte bøger, hvor han udforsker konceptet med at give, tage og matche i forskellige interpersonelle interaktioner, og hvordan denne tilgang kan påvirke vores succes og tilfredshed både personligt og professionelt. En bog jeg er helt vild med, og som jeg også har skrevet en blog om. Find den her
Adam Grants seneste bog hedder Think Again (der kommer en helt ny i efteråret 2023), og her slår han også til lyd for, at vi måske burde gøre lidt mere plads til eftertanke og give plads til at erkende, at der er rigtigt meget, vi ikke ved. Og at det, vi tror, vi ved, kan stå i vejen for at vi bliver klogere og træffer bedre beslutninger.
Bogen udforsker og pointerer betydningen af intellektuel ydmyghed, nysgerrighed og en kontinuerlig læringstilgang i en verden præget af kompleksitet og usikkerhed. Som Rosling. Adam Grant argumenterer for, at evnen til at tænke igen og revurdere vores overbevisninger er afgørende for at træffe bedre beslutninger, drive innovation og skabe personlig og professionel vækst. Han præsenterer også praktiske strategier og værktøjer til at udfordre vores eget tankesæt og skabe en mere åben og fleksibel tænkning. Som Rosling.
Med gode eksempler og forskningsbaserede indsigter inspirerer “Think Again” os til at omfavne forandring, udfordre status quo og være mere villige til at ændre os for at opnå større succes og tilfredshed.
Hvordan kommunikerer du?
Bogen er rigtig interessant i et kommunikationsperspektiv og Grant introducerer fire personaer, der illustrerer forskellige tilgange til at udfordre overbevisninger og træffe beslutninger. Tre typiske og en god. Du kan jo se, om du kan nikke genkendende til en eller flere af dem:
Preachers (Prædikanter):
Når du møder en prædikant, så er det mere end tydeligt, at personen er overbevist om sine egne synspunkter og søger at overbevise andre om deres sandhed. De er ikke meget for fakta, og derfor mere fokuserede på at prædike og overbevise end på at lytte og lære fra andre.
Prosecutors (Anklagere):
Den typiske ”Fejlfinder”, der konstant søger efter fejl og mangler i andres argumenter. Det handler først og fremmest om at have en dirrende pegefinger, og de er mest af alt tilbøjelige til at modsætte sig og udfordre andre uden at være åbne for alternative perspektiver. Lidt som ham der fik startet en shitstorm mod Aldi, fordi der ikke var kylling i hans Cesars Salad. Da han fik fortalt, at der faktisk oprindeligt ikke er kylling i en Cesars Salad, så var reaktionen: ”Det kan meget vel være, men det skal der være i min”
Politicians (Politikere):
Dem kender vi alle sammen. Også når de ikke bedriver politik som sådan, så er politikerne de personer, der fokuserer mere på at fremstå positivt og bevare deres image end på at søge sandheden eller træffe informerede beslutninger. De er tilbøjelige til at tilpasse deres budskab efter publikums forventninger og undgår kontroversielle emner. Og taler udenom.
Scientists (Forskere):
Så er vi fremme ved den sidste gruppe. De der søger objektivitet og er åbne for at ændre deres synspunkter baseret på beviser og ny viden. Altså de har en forskertilgang, og det kan de sagtens have – uanset om der står SoSu´er, skraldemænd, sælger eller noget helt andet på visitkortet. Det er ikke uddannelsen, der er afgørende for, at de er nysgerrige, eksperimenterende og friske på at afprøve og opdatere deres hypoteser og synspunkter. De er altid åbne for at blive klogere.
Adam Grant opfordrer os til at omfavne forskerens tilgang og være mere åbne for læring, åbne for at skifte mening og at udfordre vores egne og andres overbevisninger. Ved at være mindre prædikende, anklagende eller politiske kan vi skabe en mere konstruktiv og innovativ dialog, der fører til bedre resultater og udvikling på både individuelt og organisatorisk niveau.
“We can all improve at thinking again.
Whatever conclusion we reach, I think the world would be a better place
if everyone put on scientist goggles a little more often.”
Forundring fryder
Jeg erkender blankt, at min begejstring for Grant og Rosling muligvis bunder i, at jeg får bekræftet mine egne hypoteser og verdensbillede, som jeg blandt andet har lade skinne igennem i en blog med titlen ”Forundring fryder”
Men også fordi det tapper ind i opfordringer, som jeg ofte giver videre til høj og lav. Opsummeret lyder det noget i retning af:
Skab en ”hvad nu hvis” kultur:
Prøv om I kan skabe et miljø, hvor medarbejdere er opfordret til at tænke anderledes, udfordre normer og tage risici. Sig farvel til fastlåste tankegange og byd velkommen til innovative og dristige idéer. Det kan være I tilmed kan sætte barren højere. I kan måske ligefrem floppe jer til succes. Se hvad jeg mener med det her.
Driv klapjagt på fakta:
”Hvor ved vi det fra?”, er et spørgsmål, der kan hjælpe til mere evidensbaseret beslutningstagning. Med det kan vi være skeptiske over for ukontrollerede påstande og “alternative fakta”. Brug data og pålidelige kilder som våben i kampen mod fejlinformation.
Vid, hvad vi ikke ved:
”At vide, hvad man ikke ved, er også en slags alvidenhed”, er et gruk fra Piet Hein. Og der ligger megen styrke i at indrømme, at der er ting, vi ikke ved. Og at vi ikke altid har ret. Giv mulighed for at udforske alternative perspektiver og gøre plads til livlige diskussioner og debatter. (Og sørg for at holde prædikanter, politikere og anklagere i stram snor
Skab en forundringskultur:
Lad nysgerrigheden blomstre ved at skabe rum til at stille spørgsmål og udforske ukendt territorium. Vær åben for at blive overrasket, og lad dig overraske og inspirere af den rige mangfoldighed af perspektiver og ideer.
Eller som Adam Grant siger
”Every time we encounter new information, we have a choice.
We can attach our opinions to our identities and stand our ground in the stubbornness of preaching and prosecuting.
Or we can operate more like scientists, defining ourselves as people committed to the pursuit of truth
—even if it means proving our own views wrong.”
Amen brother, siger jeg bare.
Sæt i gang 🙂
