Så trykkede Mette Frederiksen på knappen. Den knap, som de radikale har siddet og hoppet på i et stykke tid. Uanset hvem der bestemte, om vi skal have valg, så skal vi til det igen…Vi skal vælge et nyt folketing. 179 mennesker, der skal træffe alle de svære og rigtige beslutninger på vores vegne. Og det bliver loven, der afgør, hvem der skal lede landet i fremtiden. Den kommunikative tyngdelov.
Inden længe bliver vores lygtepæle og træer plastret til med håbefulde politikere, der mere eller mindre vellykket forsøger at indgyde en vis form for tillid til, at lige præcis de kan varetage landets tarv de kommende fire år.
Fotografen har lagt lyset helt rigtig. Smilet er også på plads. Enkelte ser endda naturlige ud, og valgplakatens kontrafej ledsages af mere eller mindre opfindsomme slogans, løfter eller slet og ret den håbefuldes navn. Men det er kun ydre ting, som Niels Hausgaard vist havde kaldt sit show for nogle år siden.
Trylledrikken gennemslagskraft
Vi kommer også til at se alle mulige og umulige krumspring for at få vores opmærksomhed. Som i tegneserien Asterix sætter alle politikerne deres lid til trylledrikken. Gennemslagskraft.
At slå noget igennem med kraft. Det kan naturligvis på mange måder virke tillokkende, når man som håbefuld politiker (eller leder, forælder, kollega eller nabo) gerne vil have nogen til at høre efter. Men tør de tro på, at det holder på den lange bane? Hvem bliver ramt af slagene, og hvor hårdt og hvor længe skal de slå for at opnå og opretholde virkningen? Bare indtil valget?
Man kan næsten mærke, at det kræver ekstra energi. En kraftanstrengelse af dem, der lover større tryghed, mindre københavneri, mere velfærd, lavere skat og plads til alle. De vil alle sammen det samme – på hver deres måde. Og de siger det samme – på hver deres måde. De pakker det bare lidt forskelligt ind, skruer op for volumen og satser på trylledrikken i form af kant og gennemslagskraft.
På en eller anden måde er det som om, at ordet larmer. Gennemslagskraft. Man ser for sig, hvordan der mere eller mindre påtaget fægtes med arme og ben, mens lydniveauet skrues op, og man skubber folk foran sig. På afsenders præmisser.
Styr på loven
Men de kære politikere glemmer, at al kommunikation foregår på modtagers præmisser. Vi vælger at gå tættere på dem, hvor kraften er stærk. Tiltrækningskraften. Og den er styret af den kommunikative tyngdelov.
I den kommunikative tyngdelov er der 3 elementer, som du skal have styr på, hvis du vil være tiltrækkende. Som virksomhed, leder – og politiker. De 3 elementer er Tyngde, Tydelighed og Mening.
Faktisk kan du kun styre Tyngde og Tydelighed. Du skal naturligvis også være optaget af, hvordan du giver mening for modtager. For du kan have nok så meget tyngde og tydelighed, men hvis du ikke giver mening for modtager, så bliver du ikke valgt til. Det handler ikke om dig. Det handler om modtager. Det som nogle finder tiltrækkende og meningsfuldt, finder andre frastødende og meningsløst.
Styr på tyngden
Forudsætningen for at man kan være tiltrækkende er, at man har styr på sin tyngde.
Kommunikationen og tydeligheden næres og styrkes af dit Tyngdepunkt. Det du kan, vil og tror på. I tyngdepunktet bor din vision, passion og ambition, og det er tiltrækkende. Det er politikernes passion, vision og ambition, vi som modtagere og publikum skal kunne mærke tydeligt og overbevisende. De skal brænde for noget for at kunne tænde nogen. Os. Vælgerne.
Eller sagt på en anden måde. Du har tyngde – som leder og politiker, når du ved, hvad du kan, vil og tror på, og du gør det tydeligt i alt, hvad du siger og gør. Vi tager lige det sidste igen. ”I alt hvad du siger og gør”
Det er her, at der for mange politikeres vedkommende ryger noget af tyngden. Fordi de siger mange ting. Lover mange ting. Men det kniber nogle gange med, at der er overensstemmelse mellem det, de siger og det, de gør. Tilbage i 2019 var Socialdemokratiet og deres demokratiske grundlag f.eks. stærkt optaget af skiftet til elbiler. Her i 2022 er det kun 4 ud af 32 ministerbiler, der er elbiler. Sådan er det tit – og det har det været længe. Måske er det derfor, den græske filosof Æsop er citeret for at sige:
Nu gik det lige ud over den siddende regering, der siger, at den ikke længere er rød før den er grøn. Men der er rigeligt med eksempler i hele det politiske spektrum på kandidater, der siger et – og gør noget andet. Ingen yderligere nævnt ingen glemt.
Du er dommer
Så er du klar til at sætte krydset? Dømme de håbefulde kandidater efter den kommunikative tyngdelov? Har du et tydeligt billede af, hvad du finder tiltrækkende og frastødende? Hvem giver mening for dig? For det er dig, der er dommer som udøver af din demokratiske ret til at vælge til og fra. Du kommer til at sætte dit kryds på den eller det parti, der er mest tiltrækkende for dig. Det, der giver mest mening for dig. På den korte og lange bane.
Godt valg – når du kommer så langt 🙂
