Du bliver attraktiv, hvis du har styr på dit formål og dine forcer og på de 7 forstærkere, som vi kalder kommunikationskonstanterne. De forstærker dit budskab og bringer dig tættere på dit publikum.
Hvis ikke du udnytter dem, vil afstanden til dit publikum blive større, og du vil med tiden blive ligegyldig – eller i værste fald irriterende og støjende.
7 bud på, hvordan du forstærker din kommunikation
We amplify attraction! Vi forstærker tiltrækningskraften
Det er vores kampråb. Det er det, vi er sat i verden for – det vi tror på. Og det gør vi, fordi vi er inspireret af Newtons tyngelov, der på engelsk hedder ”Laws of attraction”. Den har vi oversat til Den Kommunikative Tyngdelov, der handler om, hvordan du bliver tiltrækkende – eller attraktiv, om du vil. Som menneske, som virksomhed og som brand.
Du bliver attraktiv, hvis du har styr på dit formål og dine forcer og på de 7 forstærkere, som vi kalder kommunikationskonstanterne. De forstærker dit budskab og bringer dig tættere på dit publikum.
Hvis ikke du udnytter dem, vil afstanden til dit publikum blive større, og du vil med tiden blive ligegyldig – eller i værste fald irriterende og støjende.
Så skru op for de 7 forstærkere:
1. Vær modig
”One man with courage is a majority” sagde Thomas Jefferson. Det er nemt og ufarligt at gøre som alle andre, men det kræver mod at gå mod strømmen. Til gengæld venter hæder og ære, fordi modige mænd og kvinder ofte får maksimal opbakning – de bliver tiltrækkende og værd at følge.
2. Vær ærlig
Det burde på mange måder sige sig selv. Desværre er både medie- og marketingbilledet fyldt med undvige-manøvrer, vævende svar og små hvide løgne. Den går bare ikke Granberg. Vi lever heldigvis i en transparent verden, hvor alt kommer for en dag. Og det sker endda hurtigere end nogensinde før.
3. Vær relevant
Sig noget der interesserer mig – eller ti stille. I takt med det stigende kommunikationsniveau er kravet til relevans større end nogensinde. Vi tror ikke på reklamerne – vi tror på hinanden. Vær relevant for mig, og jeg vil lytte til dig. Ellers ikke. Ellers støjer du bare.
4. Vær engagerende
Hvis ikke du kan være interessant, så kan du prøve at være interesseret. Det kunne jo være, at du lærer noget, hvis du lytter oprigtigt til dit publikum. Og hvis de oplever, at du lytter til dem, så er sandsynligheden oven i købet betydeligt større for, at de også lytter til dig. Det kræver også mod. Som Winston Churchill sagde det:
”Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen.”
5. Vær værdifuld
Det handler om at betyde noget. At være noget værd. Måske kan du give lige netop det gode råd, som ellers ville være dyrt. Sørg for, at det, du gør og siger, får dit publikum til at se godt ud – så bliver du værd at høre på og være sammen med.
6. Vær hurtig
Hastigheden i dagens kommunikationssamfund er høj. Meget høj. Det kræver at du som kommunikatør er hurtig. At du har svar på rede hånd og altid kan indgå i dialogen, uanset om det er i butikken, på telefonen, på Linkedin eller Facebook
7. Vær stolt
Stå ved den, du er. Du er den nærmeste til det. Hvis ikke du er stolt af dig selv, din virksomhed og dit brand, så er der sandsynligvis noget, der i alarmerende grad trænger til at blive lavet om.
Og så lige én ting til: Husk at være nærværende! I alt hvad du siger og gør. Du ved godt, hvad jeg mener…:
”Hallo… Er du der? Hører du overhovedet efter?” Du var lige et andet sted. Der var lige et indslag i fjernsynet eller en mail på smartphonen, som fik din opmærksomhed. Uanset om du er privatperson eller repræsenterer en virksomhed, så skal dit publikum mærke, at du er der. Altså der, hvor de er! Er du nærværende eller fraværende?
Easy to say – hard to do. Men hvis du udnytter og bruger kommunikationskonstanterne i forlængelse af dit purpose og dine forcer så vil du have et stærkt og tiltrækkende Center of Gravity, og så bliver du attraktiv.
Du fremstår ærligt. Og husk at have høje tanker om dit publikum. Tro på, at de tror på dig, og at de ønsker det samme som dig. Tro på, at de er kloge, og at de ikke behøver at have dit budskab serveret og pakket ind i falde-på-halen-komik eller platte, seksuelle undertoner. Hvis du virkelig har noget på hjerte og taler på deres præmisser – så skal de nok lytte.
Er vi langt fra hinanden her, eller fornemmer jeg en vis tiltrækning?