Det er i øjeblikket populært at sidestille virksomheder og deres ageren med familier. Fordi familier ofte har stærke bånd og lang fælles historie. Men hvordan sikrer man sig, at familien – uanset om det er en virksomhed eller rent faktisk en familie – hænger sammen i det stærke fællesskab? Nu og i fremtiden? Hvad er på spil, og hvad skal bringes i spil?
Det var naturligvis ret skuffende, da min mor med stor overbevisning sagde til mig, at ”det bruger vi ikke i vores familie.” Det var særligt skuffende, fordi jeg dengang var en teenager med Beatles hår. Håret fejlede i sig selv ikke noget, men det var lidt leverpostejskedeligt, og jeg og en af mine kammerater var i vores visdom kommet frem til, at jeg da bare skulle have nogle lyse striber i håret.
Det havde vi set i bladene, at Simon Le Bon fra Duran Duran havde. Og mange andre faktisk. Sådan et sæt lyse striber ville helt sikkert styrke min tiltrækningskraft. Jeg brugte sandsynligvis ikke lige de ord. Det var nok noget med, at det ville se ”kodyl fedt ud”, eller hvad der nu lige var jargonen dengang.
Men det kunne jeg ikke få lov til trods alle mine gode argumenter. Jeg er lige ved at tro, at jeg brugte et argument a la ”Alle de andre må”, men lige lidt hjalp det. Det var min mor, der betalte for klipningen, og der kom ikke yderligere finanser til at få lyse striber i. Så sådan blev det. Det bruger vi ikke i vores familie. Færdig.
Jeg fandt så senere ud af, at det kom vi til. Altså at bruge det i vores familie. Både min mor og mine søstre fik efterfølgende lyse striber i håret, men det er lidt en anden historie om, hvordan vi hele tiden tilpasser os den omverden, vi er en del af.
Et par år senere hørte jeg formulering igen. Denne gang i en mere alvorlig sammenhæng. Min søster skulle skilles, og min mor var meget oprevet og brugte igen vendingen ”Det bruger vi altså ikke i vores familie.” Min søster svar var ”Det gør vi så altså nu.”
Hvorfor bruger jeg så spalteplads på at fortælle dig om normerne i min familie? Det gør jeg dels for at vise, hvordan den slags normer, en families sammenhængskraft, hele tiden udvikler sig, uanset hvor formaliseret reglerne for ”plejer” er. Her er også tale om kultur, relationer og struktur. Jeg gør det også, fordi virksomheder i stigende grad omtales i familiære termer og at der slås til lyd for, at man ser kunder og medarbejdere som en del af familien.
Dertil kommer, at jeg for noget tid siden læste om en familie, hvor de ikke nøjedes med at mene og synes noget om, hvad man gør i familien. De havde simpelthen valgt at skrive det ned og sikre, at alle, ikke mindst de kommende generationer, kender den bane, som de spiller på. De vil sikre sammenhængskraften.
Du får lige en introduktion til sammenhængskraften, der indgår som element i den kommunikative tyngdelov og min bog ”Øg tiltrækningskraften og bliv værd at følge.”
Styr på sammenhængskraften
Sammenhængskraften er det spændingsfelt, der binder virksomhedens tyngdepunkt sammen med alt det, virksomheden siger og gør. Her bliver tyngdepunktet sat i spil og bliver tydeligt i hele virksomhedens parametermix.
Sammenhængskraften består af tre elementer:
Relationer
Relationer kommer før transaktioner. Samspillet mellem mennesker spiller en afgørende rolle for, hvor godt tyngdepunktet kommer i spil. Relationerne opstår og lever på tværs af afdelinger og funktioner. De er afhængige af interaktionen mellem individer og afdelinger og graden af eventuelt gammelt nag mellem siloerne. Gode relationer giver kraft til samspillet mellem de unge løver, løvinder og virksomhedens silverbacks i toppen af organisationsdiagrammet. Det hele afhænger af, om værdien af relationer bliver prioriteret og dyrket.
Kultur
Det er muligt, at der for eksempel er godt styr på virksomhedens værdier. De står jo på kaffekoppen og musemåtten (ironi kan forekomme). Men hvordan bliver de levet? Fra afdeling til afdeling og fra land til land? Ledelsesguruen og tænkeren Peter Drucker er citeret for at sige: ”Culture eats strategy for breakfast.” Virksomheden kan have nok så fine strategier og planer, men hvis ikke den har medarbejderne og kulturen til at få det til at ske, bliver strategien ikke omsat til resultater. Det bliver i hovedet og kommer ikke ned i fødderne. Det bliver ikke rigtig til noget.
Struktur og systemer
Matrixorganisation, formelle og uformelle ledere, selvstyrende enheder, profit & loss units. Sært barn har mange navne. Virksomhedens strukturer og systemer har stor indvirkning på, om virksomhedens tyngdepunkt kommer i spil og pulserer stærkt. For eksempel kan måden, hvorpå virksomhedens aflønningsformer og systemer er skruet sammen, være en afgørende faktor. Hvilke systemer og strukturer styrer i din virksomhed, og er de befordrende eller udfordrende for at udleve det, I kan, vil og tror på?
Når sammenhængskraften er stærk, øger det tyngden i alt det, virksomheden siger og gør. En stærk sammenhængskraft er ofte ensbetydende med stærk eksekveringskraft. Hvis sammenhængskraften er tilsvarende svag, går det den anden vej med tyngden, tiltræknings- og eksekveringskraften.
Der er stor forskel på sammenhængskraften fra virksomhed til virksomhed. Det kan vi vel blive nogenlunde enige om. Ellers kan du finde beviser i det omfattende materiale, som professor Martha Maznievski fra IMD har produceret over forskellene på virksomheder i hele verden. I sine analyser og artikler viser og beviser hun, at der er forskel, for eksempel i tilgangen til individ kontra kollektiv, hierarkier, formel og uformel magt og så videre.
Den britiske ledelsestænker og professor Ralph Stacey har sagt:
Organisationer udgøres af et interplay mellem mennesker, og når organisationer udvikler sig, så foregår det ikke på baggrund af forkromede omstillingsstrategier. Men som et resultat af alle de her små, iterative skridt, som er resultatet af den menneskelige interaktion, der hele tiden udspiller sig, når vi med vores forskellige dagsordener mødes med andre, som vi påvirker, og som påvirker os tilbage.
Ralph Stacey mener dermed, at forandringer i organisationer er noget, der foregår hele tiden.
Dette interplay, som Stacey slår til lyd for, foregår i sammenhængskraften.
Hvor stærkt hænger familien eller virksomheden sammen?
Mon ikke alle familier ville have super godt af at vide, hvordan man som familie sikrer, at det hænger sammen. At vi passer på det, som vi er sammen om. For vi er nogen, der er sammen om noget. Uanset om det er virksomheden som familie eller familien som virksomhed.
I avisen og den artikel, som jeg faldt over, var der tale om en familie, der er sammen om noget, som vi alle kender og kan forholde os til. Noget, som vi alle kan mene noget om og have en holdning til. Mest af alt respekt for mit vedkommende. LEGO-familien. Vi kan vel godt blive enige om, at LEGO ikke bare er farvestrålende klodser i plastik, som er fast inventar på ethvert børneværelse i Danmark og det meste af resten af verden. Det er noget helt unikt. Ligesom alle andre virksomheder og familier i øvrigt.
Arvinger skal leve efter LEGO loven
Det var overskriften i artiklen i JP i februar 2019. Thomas Kirk Kristiansen er 4. generation i Kirk Kristiansen familien. Eller han er i hvert fald 4. generation i en LEGO kontekst, der startede med grundlæggeren Ole Kirk Kristiansen. Tilbage i 1992 skrev Thomas´ farfar, Godtfred Kirk Kristiansen et notat der lød ” Det eneste, der kan ødelægge LEGO er LEGO selv”
Spørgsmålet er så, hvordan man undgår, at det sker. Som jeg læser artiklen, så arbejder LEGO-familien med alle elementerne i familiens sammenhængskraft.
Kultur
De sikrer, at historien er kendt i de kommende generationer. Der er lavet en LEGO-skole for børnene i familien. De 6 piger, som udgør den kommende generation er i LEGO-skole en gang om måneden. Her møder de alle aspekter af LEGO-historien. Den ene gang kan det være en designer, der fortæller om processen fra idé til æske, og næste gang kan det være noget om produktionsprocessen.
Skoleudflugter er der også. Således har Thomas Kirk Kristiansens datter været med sin far i Bangladesh og set flygtningelejre med det forfulgte Rohingya folk. Som der står i artiklen; ”Så kan man kalde turen til Bangladesh for en skoleudflugt – om end af den meget usædvanlige slags. Ikke for at lære datteren, der er arving til et af de rigeste mennesker i Danmark, og faktisk i verden, at mange andre har det værre end hende. Men hun fik at se, hvad Lego Fonden har valgt at bruge nogle af sine penge på, nærmere bestemt 100 mio. Dollars, og dermed fik samtidig lært lidt mere om, hvad LEGO skal og vil med navnet og brandet.”
Næste generation lærer, hvad LEGO kan, vil og tror på, og hvad de kan gøre for, at det kan blive levet ud – også i fremtiden.
Struktur
Det er aftalt, at for hver generation er der én person, som er den, der er den. Den, der kan træffe de afgørende beslutninger på familiens vegne. I sin generation er det Thomas Kirk Kristiansen, der på den måde er Pater Familitas på vegne af sig selv og sine to søstre. Herudover er der en ejermæssig struktur og fordeling af aktier og stemmeret i forholdet mellem søskende og forældre. Farmand Kjeld Kirk Kristiansen har endnu og i øjeblikket den stemmemæssige magt.
Relationer
Kultur og struktur kan kun vokse og virke, hvis relationerne plejes og trives. Familien har aftalt formelle familiemøder, hvor de på meget højt strategisk niveau diskuterer den overordnede retning uden at gå for meget i detaljer. Det faktum, at den kommende generation mødes i LEGO-skolen en gang om måneden, er også med til at styrke relationerne i den kommende generation.
Der er taget hånd om familiens sammenhængskraft. Og dermed er der også taget hånd om virksomheden og brandet – LEGO.
”De vigtige piller i grundloven skal sikre, at vi hele tiden holder fast i det fundament, der er blevet støbt, og bygger videre på det i en moderne kontekst. Det handler om at være meget beskyttende overfor brandet. Hvilke bestyrelser kan familien være med i, hvad kan man ikke være med i. Hvad betyder det, når man gifter sig ind i familien. Hvilken rolle spiller man så,” siger Thomas Kirk Kristiansen.
Kloge ord og handlinger fra en familie, der på den måde sikrer tyngdepunktet gennem en stærk sammenhængskraft, og som giver optimale muligheder for, at tyngden kan ses og mærkes i alt, hvad de siger og gør.
Jo jo, ”de kan sagtens”, kan nogle så måske tænke. Penge er jo ligesom ikke et problem for dem. Til det vil jeg mene at penge ikke har ret meget at gøre med det. Det handler om, hvorvidt man som familie prioriterer at styrke sammenhængskraften og tænke som en helhed. At indhegne den mark som familien kan og skal vokse på og så slippe den gode energi løs her og lade det vokse vildt og flot inden for rammerne.
Det behøver man ikke at have milliarder på bankbogen for at gøre. Det kan du gøre med dine nærmeste næste gang, I mødes. Det bliver sikkert ikke let, og det vil sikkert gøre det tydeligt, at I ikke alle er helt enige om, ”Hvad I bruger i jeres familie.”
Men vil det ikke være godt at have den slags givende og udfordrende samtaler på forhånd? At skrive din families grundlov og sikre, at det hænger sammen? Også når der kommer nye skud på stammen, og der bliver klonet nye grene på?
Det vil være rettidig omhu og udtryk for, at man tager hånd om familien, forretningen og fremtiden.
Se mere om hvordan du øger din tyngde, tiltrækningskraft, sammenhængskraft på www.centerofgravity.dk
