Lige nu synes der at være 2 ”fløje” i kamp om ledelsesteorierne. På den ene fløj står de, der siger; ”Kunden er konge. Uden dem var vi her ikke, så alt hvad vi gør og skal gøre er at sætte kunden i centrum og tilbyde dem alverdens services, så de aldrig forlader os” På den anden side står de, der siger; ”jo jo – det er meget muligt – men uden de engagerede medarbejdere, så er der ingen kunder, produkter og udvikling” Begge fløje har gode argumenter og beviser, og bringer dem gerne til torvs.
Fløjkrigen blev tydelig i februar, da tidligere chef for Irma Alfred Josefsen i et indlæg i Børsen gik i rette med Adm. Direktør i Dansk Design Center, Christian Bason, der i samme Børsen tidligere havde plæderet for, at de eksisterende ledelsesmodeller skulle opdateres, og fremover skulle kunden være al tings centrum
Kunden i centrum er noget vås
”Det er noget vås at tale om kunden i centrum. Ledelse handler om at få mennesker til at skabe resultater. Så er det medarbejderen, der skal være i centrum. Når vi taler strategi og marked , er jeg enig i, at det er kunden, det handler om” – Citat fra artiklen i Børsen. Så var der ligesom budt op til dans, kan man sige.
Jeg er ikke så kendt eller anerkendt et navn, at jeg tør kalde andres argumenter for vås, men jeg tillader mig at tilbyde et andet perspektiv og mene, at både Christian Bason og Alfred Josefsen tager fejl … og har ret. Og inden jeg gør min pointe vil jeg tillade mig at bringe en 3. meningsdanner på bane, men fra en helt anden boldgade.
Simon Kvamm har fat i noget
Sidste år var jeg så heldig at møde Simon Kvamm i fængslet. Det var heldigvis det i Horsens. Jeg var der som deltager i konferencen VL døgnet, og Simon Kvamm var der som indlægsholder. I en lille celle fortalte han om sit kommende show, og hvordan det var at kaste sig ud i noget helt nyt. Inspirerende på mange niveauer, så derfor gik jeg hjem og bestilte et par billetter til hans show – Vandmand. Det kan stærkt anbefales.
Her taler han om, at han var misundelig på sin bedstefar, der var mejerist og med i alle mulige foreninger og sammenhænge. Så når de var ude at køre i bilen, så hilste han på alle de mødte. Det kunne Simon også godt tænke sig. At være og føle sig som en del af noget – en klub f.eks. Simons første rigtige fælleskab blev så knallertklubben og han nød alt det, de var sammen om – hvilket mest af alt handlede om at hænge på gadehjørnerne, være tomme i blikket og være gode til at lave røgringe. Men det er lidt en anden historie.
Men han var pludselig en del af noget. Havde en rolle at spille og var nærmest lykkelig. Det fører mig tilbage til diskussionen om, hvorvidt det er kunden eller medarbejderne, der skal være i centrum. Som sagt – ingen af dem.
Mit postulat er at hverken kunderne eller medarbejderne ønsker at være i centrum. De ønsker at være en del af noget. Og gerne en vigtig og central del af noget.
Du skal ikke have nogen i centrum. Du skal have noget i centrum
Det handler om at have noget i centrum, der er så stærkt, at det tiltrækker både kunder og medarbejdere. En tiltrækning, der gør tilknytningen så stærk, at de føler sig i centrum. Alle sammen. Kunder, medarbejdere, investorer, leverandører. Alle er vigtige og alle skal føle sig vigtige. De skal vide, at de er vigtige og har en vigtig rolle at spille for virksomheden.
Og det ”noget”, du som leder skal sørge for at have i centrum, er virksomhedens Tyngdepunkt. Kondenseringen af alt det du kan, vil og tror på.
Sandsynligvis har du allerede en ret god fornemmelse af, hvad du og virksomheden vil, hvad I kan og hvad I tror på. Men er det krystalklart – også for alle dine nærmeste kolleger, alle de andre ansatte, leverandørerne, investorerne, kunderne? De vil alle gerne være en del af noget. Noget, der er større end virksomhedens resultatopgørelse. De vil tændes. Og de bliver tændt og tiltrukket, når virksomhedens formål er tydeligt, og man kan mærke, at der brænder en stærk og tydelig passion og ambition i alt, hvad virksomheden siger og gør. Eller sagt på en anden måde
“Man skal brænde for at kunne tænde”
Når alle i virksomheden er funderet i og agerer ud fra samme Tyngdepunkt, så er det meget nemmere for ledere på alle niveauer at gøre det, en leder skal: Sætte retning og skabe resultater – med og gennem andre.
Der skal være overensstemmelse mellem det du kan, det du vil og det du tror på. Og det skal være tydeligt i alt, hvad du siger og gør. Ellers bliver det meget svært – for ikke at sige umuligt – på den lange bane at nå de ønskede mål. Hvis du vil læse mit bud på, hvordan du finder frem til – eller ind til – virksomhedens Tyngdepunkt, så kan du se mere her.
På ledelsesgangen kræver det afklaring, bevidsthed, daglig fokus og tydelig formidling til alle i og omkring virksomheden. Kunder og medarbejdere – og alle de andre. Og dermed er jeg enig med Christian Bason i, at det kræver nytænkning og med Alfred Josefsen i, at det ikke kan ske uden medarbejderne. Mit udgangspunkt er bare et andet. Hvad er dit?
