Kendskabsgrad kontra tiltrækningsgrad

Vi lever i the connected world, hvor kommunikation binder os sammen og fylder mere end nogensinde. Alle medier – fra de traditionelle til de sociale – påvirker vores dagligdag i stort og småt. En enkelt opdatering på Facebook eller Twitter kan sprede sig milevidt med lynets hast.

Maren i kæret kan gå fra ukendt til kendt på et splitsekund, regimer kan blive bragt til fald, og selv Mogens Camre kan med et enkelt tweet i agurketiden vise, at han er her endnu – og at han ikke er blevet klogere med alderen (se Camres tweet her)

megafoner2

Alt og alle har muligheden for at blive kendt, og rigtig mange gør de mest utrolige ting for at blive det. Man får nogle gange den tanke – ikke mindst i politik – at målet om at få opmærksomhed helliger midlet. Men mange begår den fejl at sidestille kendskabsgrad med tiltrækningsgrad. Der er ikke lighedstegn mellem at være kendt og være tiltrækkende.

Mit favoriteksempel er Brøndby. Takket være Brøndbys superligahold er der mange, der kender byen. Men har du lyst til at flytte til Brøndby? Og ville du vælge Brøndby fremfor Vanløse eller Frederiksberg, hvis du nu var tvunget til at flytte til Storkøbenhavn?Nej, det trækker ikke rigtig, vel? Og her gør superligaholdets mildest talt svingende resultater hverken fra eller til. Det giver masser af omtale, men det gør ingen forskel. Det handler om Brøndbys tiltrækningsgrad i forhold til dig. Tiltrækningsgraden er et vigtigt element i Den Kommunikative Tyngdelov og består af 2 faktorer, der hver især kan optimeres. Det drejer sig om henholdsvis energi og mening.

Giver det mening?

Du kender spørgsmålet: Giver det mening? Passer et produkt, en holdning eller et tilbud ind i din måde at opfatte verden – og dig selv – på? Passer det i den kontekst, du er i lige her og nu? Jeg kom forbi det lokale solarium den anden dag. Der var tilbud. Og selv om jeg måske rent faktisk kunne finde på at smide mig i sådan en cancergrill, så gav det stadig ikke mening. For den danske sommer har vist sig fra sin bedste side, og solen skinner smukt over Danmark. Så det gav ikke mening – heller ikke selvom det var på tilbud. Det var mere til grin end til gavn. Det var sikkert et fint tilbud – men ude af kontekst.

Energi’ og du skal få

Ingenting kommer af ingenting undtagen lommeuld. Og derfor er den anden vigtige faktor i tiltrækningsgraden: energi. Hvor mange ressourcer bruger du på at sikre, at du giver mening – for mig? Det er et spørgsmål om kroner og øre – men ikke kun. Det er også et spørgsmål om din prioritering af mig. Hvor vigtig er jeg for dig, og hvordan sørger du for, at jeg oplever det? Og så handler det om, at du vil det lidt mere end alle de andre, der vil sælge mig noget tilsvarende. Uanset om det er et produkt eller en holdning.

I en verden, der bliver mere og mere kompleks, og hvor globaliseringen konstant giver mig som forbruger nye muligheder og dig som kommunikatør nye konkurrenter, er det faktisk et ret enkelt valg, du skal træffe. Vil du være tiltrækkende, eller vil du være alene?

Nu tænker du måske: ”Hvad rager det mig?  Jeg har hverken en virksomhed eller et brand, der skal plejes. Jeg er bare Maren i kæret.

addiction

Well. Det rager dig, hvis du vil have kontakt til andre mennesker – din chef, din familie, dine naboer, din partner.  For de er i lighed med dig underlagt Den Kommunikative Tyngdelov, og de er kun en del af din hverdag, så længe det giver mening for dem, og så længe I gider hinanden. Så længe tiltrækningsgraden er høj. Giver det mening?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *