Nogle gange skal man gå til højre, når de andre går til venstre. Selvom det kan være skræmmende og utrygt at gå væk fra mainstream og stoppe med at forlænge virksomhedens verden med brædder. Det er nemmere at gøre, som man plejer. Men måske kan du blive inspireret af et flop?
Forestil dig en solrig eftermiddag i Mexico City tilbage i 1968. De Olympiske Lege er i fuld gang, og ud over en solid varme, der ligger som en dyne over stadion, er der også en følelse af spænding og forventning i luften. Med god grund. For det, der skulle ske på netop det stadion den dag, ville ændre historien om højdespring for evigt.
Dick Fosbury, en ung atlet fra USA, stod klar til at udføre sit spring. Han vidste, at han havde brug for noget særligt for at konkurrere med de bedste. Det kræver noget særligt, når man vil vinde – for alle de andre konkurrenter er mødt op med samme ambition. Alle vil vinde, men det kræver noget særligt. Smag lige på den en gang. Noget særligt. Er det noget særligt at træne meget, gøre sig umage og fokusere. Ikke rigtigt vel?
Det vidste Dick Fosbury, og nu stod han der og svedte i solen i Mexico City. Nu skulle det stå sin prøve, at han frem for at følge den konventionelle tilgang havde valgt at gå egne veje. Gøre noget helt andet. Noget særligt. Han besluttede sig for at vende op og ned på højdespringets verden og skabe sin egen vej til succes.
Mens hans konkurrenter brugte den traditionelle “straddle” teknik til at springe over overliggeren, valgte Fosbury en ny og banebrydende tilgang. Konkurrenterne rundede overliggeren med maven nederst, men Fosbury sprang rygliggende. Mange så det som skørt og urealistisk – ja nærmest latterligt. Men Fosbury havde visionen og troen på, at denne nye teknik kunne revolutionere sporten.
Hvad nu hvis?
Man kan næsten forestille sig, hvordan Fosbury var blevet mødt med modstand og kritik og måske hån, da han stillede spørgsmålet: ”Hvad nu hvis man springer over på en anden måde?”. Der har med garanti været mere end en, der har fnyset hånligt og gjort den unge mand opmærksom på, at hans tilgang var utraditionel og risikabel. Spild af tid.
Men han troede på idéen og blev ved med at træne og forfine sin teknik. Han lod det ikke blive ved tanken om: ”Hvad nu hvis…?”, som han sagde til sig selv og andre. Og da det var tid til konkurrencen, overraskede han alle ved at springe højere end nogensinde før. Fosbury havde formået at ændre spillet og sætte en ny standard for, hvad der var muligt. The Fosbury Flop var født, og det var alt andet end et flop. Det viste sig at være fremtiden for højdespring. Og Dicky boy faldt ikke i losers trap – som så mange andre
Historien handler om andet og mere end en imponerende sportspræstation. Det er en stærk analogi for behovet for nytænkning i ledelse og kommunikation. På samme måde som Fosbury udfordrede de eksisterende normer og gik imod konventionerne, står virksomheder og organisationer i dag over for lignende udfordringer. Vi skal turde tænke anderledes og udfordre det velkendte for at skabe en banebrydende succes. Vi kan ikke bare forlænge verden med brædder, hvis vi vil vinde de kampe, som vi står overfor
I en verden, hvor den eneste konstant er forandring, kræver det, at vi tør tænke og sige spørgsmålet højt: ”Hvad nu hvis?”
Hvor mainstream er du?
Fosbury og hans Flop viser, at modet til at gå imod strømmen og tænke ud over det forventede kan åbne døre for nye muligheder og innovation. Det handler om at springe ind i det ukendte, selv når det virker skræmmende og utænkeligt.
For ærligt talt. Hvor unik er du og din virksomhed egentlig?? Måske er I ikke noget særligt. Måske er I bare gennemsnitlige – på et højt niveau?
Hvis du er klar til at lege lidt videre med tanken om at stå ud som noget særligt, så kig evt. i artiklen ”Age of average”.
Den vækker til megen eftertanke. Hos mig går tankerne fra ”hold da op – det kan da ikke passe” til ”ja, det ser jeg hver dag”. Vi padler rundt i mainstream og tror, at vi er åhh så særlige. Men tro om. Læs artiklen (selv om den er lang). Den er på mange måder deprimerende, men en mønt har altid to sider.
Hvis du tør gå kontra, er der muligheder for at skille sig ud og være tiltrækkende på din helt egen måde, og måske skabe dit eget Fosbury Flop. Du kan jo starte med at stille dig selv og dine kolleger spørgsmålet: ”Hvad nu hvis…?”
Den engelsk sprogede artikel slutter af med ordene ”When the world zigs. Zag.”
Vi kan jo i Dick Fosburys ånd ændre det til ”When the world flips. Flop”
Lav en god dag 🙂
